5 ting jeg har lært fra begge sider af mentor-rollen

Det er lidt surrealistisk at jeg, som ikke engang har ramt 30 endnu, allerede har oplevet begge sider af mentor-ordningen.
Tingene er gået hurtigt, så her kommer et historisk indblik ind i hvordan jeg har lært det jeg har lært.

Hvis du kun er interesseret i de 5 råd kan du hoppe ned i bunden :)

Min egen historie

Jeg havde en idé om at jeg ville være professionel designer med udvikling som hobby. Efter jeg var kommet igennem min AP Degree i Multimediedesign kunne jeg se at det var 100% omvendt.

Jeg begyndte derfor på en top-up uddannelse som web-udvikler.

(Jeg tog forresten begge uddannelser på engelsk, og det kan jeg kraftigt anbefale da du ofte møder nogle mennesker, tankegange og virkeligheder som du nok ikke ville møde på en uddannelse kun med danskere)

I slutningen af uddannelsen skulle jeg finde en erhvervspraktikplads og her var jeg heldig, da en af mine kammerater allerede havde studiejob som udvikler og hans arbejdsplads havde plads til både ham og mig til praktik.

Eller — jeg troede jeg var heldig, indtil 3 uger før praktikstart hvor ejeren af virksomheden ombestemte sig ud af det blå. Som man siger på sydsjælland:

“FÅÅÅÅÅÅK”

Nå, så jeg gik fra at have masser af tid til at have sindsygt travlt.
Jeg ledte med lys og lygte over alt på Sjælland og lige som det begyndte at se meget mørkt ud fik jeg et interview i et digitalt udviklingshus i København. Fedt!

Jeg tog derind og det var nervepirrende, fordi jeg var under tidspres og det her var virkelig det eneste mulighed — langt de fleste steder skrev ikke engang et afslag, hvilket har malet dem i et dårligt lys for mig helt frem til i dag.

Jeg kommer ind til den korte samtale i receptionen, og prøver så godt som muligt at sælge mig selv og min (helt oprigtige) vision om at jeg både vil skabe værdi for dem og mig selv med det her praktikforløb.

På trods af at jeg var en tynd-armet, nervøs og genert IT-nørd, så gik det ret godt — lige indtil vi kom til:

Ham: “Nå, men du kender Drupal ikke?”
Mig: “Drupal? øhm, ja, selvfølgelig, det har jeg arbejdet med..”
Ham: “Okay, så ses vi om 2 uger”

*skynder mig hjem for at
Google ‘how to Drupal’*

Jeg havde selvfølgelig læst op på virksomheden og Drupal, fordi jeg vidste jo godt at de var et Drupal-hus - men at sige at jeg kendte det var nok lige i overkanten.

En (nok åbenlys) hvid løgn der endte med at gavne begge parter længere nede af vejen.

Busken og Ploven

Da jeg startede min praktik blev jeg tildelt en mentor men det var lidt en skuffende oplevelse. I denne historie kalder vi ham “Busken”.

Misforstå mig ikke — Han var super erfaren og dygtig til sit arbejde, men det var tydeligt at han ikke havde lysten til at få den her rolle smidt på sig.
Det er ikke fordi han ikke gjorde en indsats — men en af de ting jeg har lært er at en mentorordning aldrig bliver god hvis der ikke er fælles interesse.

I en god mentorordning skal der være en god balance mellem autonomi og styrelse og det virkede som om vi konstant flippede mellem de to:
Jeg blev lidt sat i egen sø, og med hans noise-cancelling høretelefoner blev der sat en stemning for at mange spørgsmål ikke var velkomne.

Omvendt, når jeg så lavede noget der var forkert, så blev det hurtigt til at han fortalte mig linje for linje hvordan jeg så skulle gøre det.

Busken vidste ikke alt om Drupal, men vi havde en kollega der vidste lidt om alt og alt om lidt. Ham kalder vi “Ploven”.

Ploven var en meget direkte person, som sagde tingene som de var og var mindre bekymret om hvem han fornærmede på vejen.
Sådan noget kan man kun slippe væk med, hvis man faktisk er dygtig og folk gider lytte til ens input.

Stille og roligt blev Ploven min de-facto mentor i stedet — en ordning som umiddelbart passede os alle 3 helt fint.

“Sidst jeg tog fejl var da jeg troede jeg tog fejl”

Selvom han nok ikke selv vil indrømme det, så var Ploven virkelig god til det pædagogiske ved at være en mentor.

Jeg var aldrig bekymret for at stille spørgsmål, men hvis det var dumme spørgsmål fik jeg det også prompte at vide — og så en forklaring om hvorfor det var dumt.
Det er sådan man lærer ting der sidder fast.

Autonomien (han ville kalde det ‘Anarkiet’) fik da også lov til at blomstre op, da han også gav plads til at jeg lavede dumme fejl — og hjælp til at udbedre dem, dog ofte med drilleri som konsekvens:

Ploven: Du bør altså køre git status inden du git add’er
Mig: Arh, det går jo nok og commit -am er bare nemmere
Ploven: Okay så.
20 min senere
Mig: Hjælp, jeg er kommet til at commite et 2gb database dump og nu er CI-deploy gået i stykker!
Ploven: *suk* okay, sådan her fikser vi det, din spade..

Igen — det er sådan man lærer ting der sidder fast.

At han så også var fuld af gode ordsprog og vanvittige historier var også bare et plus.

Vi var et rigtigt godt team og jeg lærte så meget af ham at jeg faktisk blev tilbudt et studie- og senere fuldtidsjob i det samme firma.

“Jeg er altså ikke fuld”

Jeg arbejdede virkelig hårdt på at ryste “junior-udvikler” rollen af mig, og efter et par års erfaring følte jeg mig endelig dygtig nok til at søge et job hos Reload som bare-udvikler.

Jeg fornærmer nok ikke nogen når jeg siger at Reload på det tidspunkt (i hvertfald i deres egne optik) ikke var modne nok til at tage uerfarne folk ind.

Jeg havde hørt om dem mens jeg arbejdede det første sted, og mens at andre bureauer altid blev drillet lidt, så var der kun gode ord og respekt for folkene hos Reload.

Rasmus og Kasper lagde da heller ikke fingrene imellem i indkaldelsen at de satte høje krav til folks kundskaber og at de havde en smule tvivl omkring mig — så jeg havde en stor opgave foran mig til jobsamtalen!

“Hej Rasmus! Jeg vil bare lige starte med sige at jeg altså ikke er fuld, men har betændelse på balancenerven i mit øre”
- mig, efter at have brugt 15 min på at gå op af 3 sæt trapper til min jobsamtale hos Reload

Mig, der fik betændelse på balancenerven 2 dage før min jobsamtale

På trods af det, så gjorde jeg åbenbart en fin indsats, fordi et par måneder senere havde jeg min første arbejdsdag på Suomisvej 2.

Junior/Senior

Ironisk nok skulle det vise sig at Reload var et virkeligt godt sted at lære fra hinanden, på trods af deres “du skal være dygtig!” regel.
På det tidspunkt var der ikke en konkret mentorordning, men der er en rigtig god kultur og plads til at kunne spørge sine kollegaer til råds om alt mellem himmel og jord.

Ulempen ved at være omringet af dygtige folk er de fleste oplever imposter-syndrome på et eller andet tidspunkt i Reload — men så er det fedt at have en kultur der opmuntrer at støtte sig op af hinanden.

Det skulle også vise sig at de store krav til folks kundskaber handlede mere om at være klog nok til at vide hvornår man skal stoppe op og stille spørgsmål, end at vide alt fra starten.

Min tilgang til læring var nu meget mere selvstændig end da jeg havde en mentor i det forrige arbejde — men på det her tidspunkt var jeg sådan set også klar til at kunne stå på egne ben.

Stille og roligt blev jeg dygtigere og fandt mine egne unikke styrker og hvordan jeg kunne håndtere mine svagheder.

Over årene var jeg også med til at hjælpe nye folk i gang — både fagligt og socialt. Jeg synes selv at jeg var ret god til det sociale, men der var helt klart en mere unaturlig rolle at oplære folk fagligt.

Lysten var der helt klart, men jeg kunne ofte blive i tvivl om jeg var en solid nok støtte-sten at læne sig op ad.

Overgangen til at være en-eller-anden-slags senior har været en del mere flydende, end min overgang væk fra junior.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg i dag er en vigtig ressource i Reload, og at jeg har fundet mine egne nicher og spidskompetencer.
Jeg er blevet en af de folk som selv de garvede partnere spørger til råds nogle gange, hvilket føles så fedt.

Hvis det gør mig til en officiel senior-udvikler ved jeg ikke, men i 2020 følte jeg mig i hvertfald erfaren og selvsikker nok til at bede Rasmus om mere ansvar med onboarding af nye folk.

Pandemi-praktik

Samme sommer fik jeg lidt af et deja-vu, da der startede en fyr i praktik hos os, fra den samme uddannelse som jeg gik på år tilbage.

Med det blev jeg en af Reloads første rigtige mentorer — og nu havde jeg chancen for at blive Ploven 2.0

På trods af Corona-pandemi - som gjorde meget af arbejdet lidt upraktisk - så var det faktisk noget af en success — og ligesom mig, fik han også et studie- og senere fuldtidsjob som juniorudvikler bagefter.

En ting er at jeg havde en masse erfaringer fra tidligere, men en anden ting var også at det er en person som selv tjekker alle de rigtige kasser:

1. Er opsat og åben på at lære mere
2. Er virkelig god til at lære af sine fejl og erfaringer
3. God til at spørge på de rigtige tidspunkter
4. (og generelt bare hamrende dygtig)

Han er selv gået hen og blevet lidt af en rock-stjerne i Reload — og er med til at give os andre i Reload nye, friske perspektiver på ting.

Som lovet, så har alle mine erfaringer resulteret i 5 hurtige regler, som du kan bruge til at blive en bedre mentor eller mentee:

1) Bare fordi du er god til dit arbejde, betyder det ikke at du med det samme er god til at lære andre at være det

Af samme årsag, så nytter det ikke noget at tvinge en person til at være mentor.
Det kræver en fælles interesse for at få det til at virke
— og apropros fælles interesser…

2) Hvis du tror at en mentorordning er en ensrettet gade er der noget du har misforstået

Vi kender godt historien om den snotdumme lærling der bliver sat til at vande plastik-blomsterne i receptionen.
(eller er det kun mig der faldt for det, da jeg var i praktik på et trykkeri på Falster?)

Som jeg skrev i min egen historie, så skal der være plads til at kalde en spade for en spade, men den her kultur hvor en mentee ses som en byrde frem for en ressource er helt i hegnet.

Hvis du behandler din rolle som mentor som et partnerskab, så vil du ofte finde at du også kan få meget ud af det. Det er sundt at få nye indblikke, både på faglige og sociale fronter.

3) Fejl fremmer forståelsen

For mig er det her den sværeste læring — at finde balancen mellem at være helt hands-off og diktatur-kontrol

Det er svært, når man med sin egen erfaring kan se hvilket sidespor den anden person er på vej ud på — men når man også ved at det er dét sidespor som lærte dig selv nogle vigtige ting.

Hvor man sætter grænsen er virkelig svært, og det tager en del øvelse.

Bare husk, at selvom det er sundt at fejle, så er det ikke en fed oplevelse som mentee ikke at have nogen at støtte sig op af når brikkerne skal samles op fra gulvet.

4) En god mentor er en ordbog — ikke en instruktionsbog

Meget á la nummer 3, men så alligevel ikke.

Når der kommer spørgsmål, så er det langt bedre at fortælle hvordan man finder frem til svaret, end bare at give det.

Det tror jeg de fleste ved, men ligesom med nummer 3 er det virkelig svært ikke at falde i “jamen det er nemmere bare at sige det” fælden.

5) Sæt faste check-ins

Den sidste er short and sweet.

Sæt nogle faste check-in møder, som er meget hyppige i starten, men langsomt kan blive mere spredt ud.

Ligesom med nummer 4 er det nok noget som de fleste ved, men min egen erfaring viser at det er så nemt at glemme / hoppe over hvis ikke det ligger fast i rutinen.

Det er så hamrende vigtigt især i starten at man snakker sammen og bygger tillid og kendskab til hinanden op, og det er altså bare nemmere og mindre akavet med faste møder.